torsdag den 29. december 2011

Brændte mandler

Mandlerne i den kogende sukkermasse
Færdige mandler til afkøling og lige knækket fra hinanden
De færdige mandler kan med stor succes nydes til en kop kaffe




























Godt nok er julen slut, men Brændte Mandler kan jo også nydes hele året rundt... :)

Du skal bruge:

2 dl.          Vand
2 dl.          Mandler med skal
2 dl.          Sukker
1 knsp.     Salt
0,5 knsp.  Stødt Nellike
0,5 knsp.  Stødt Allehånde
0,5 knsp.  Revet muskatnød
0,5 tsk.     Stødt Kanel

Det hele blandes sammen i en teflon belagt pande og der skrues op til fuld gas indtil massen koger, herefter skrues lidt ned og lad det koge under let omrøring.  Det må ikke få for høj varme, så brænder sukkermassen på. 

Smutter der en mandel ud af panden så lad den ligge - den er meget varm!

Efter lidt kogetid ændrer massen konsistens og bliver tykkere - nu skal der røres konstant, ellers brænder de helt sikkert på. 

Massen skifter nu til en tør sukkerlignende konsistens - og nu tror du at du har gjort noget galt, men det har du ikke, du skal bare blive ved med at røre. 

Sukkeret smelter igen og binder sig nu fast på mandlerne, når der ikke er mere løs 'sukker' på panden er de færdige, så skynd dig at tage dem af og lig dem på et stykke bagepapir, efter ca. 3-5 min. afkøling kan du skille dem ad - men pas på, for de er stadig varme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar