søndag den 1. april 2012

Påskeægs kager


Den søde Maja Maagaard sendte mig en lille udfordring - disse fantastiske Påskeægs kager.. og hvad andet kan man gøre end at tage udfordringen op :) 

Advarsel - det tager lang tid og kræver en del tålmodighed, men det er helt sikkert det hele værd når modtageren af Påskeægget opdager at der er kage indeni :)

Du skal bruge:
18 store hvide æggeskaller ( der skal kun bruges 3 æg i kagen, så brug evt resten til en anden kage eller lav en æggekage til frokosten), 1 dl. vand + 1 spsk eddike pr. farve du ønsker æggene i,  Pasta farver i de ønskede nuancer, 110g. Mel, 0,5 tsk. Bagepulver, 1 knsp. Salt, 225g+75g Sukker, 115g Smør, 0,75 tsk citronsaft, 115g Creme Fraiche 18%, 200g Cream Cheese, Orange Pasta Farve, 2 engangssprøjteposer, 1 metal muffinform med relativt små huller.

Æggeskaller...
1. Lav forsigtigt hul i bunden af et æg, det er nemmest at bruge en æggeprikker og så udvidde hullet forsigtigt med en proptrækker, hullet skal være stort nok til at du kan få spidsen af en sprøjtepose ned i det. 
2. Tøm ægget forsigtigt (kræver tålmodighed) ned i en beholder, du skal bruge 2 æg til dejen og 1 til 'æggeblommen', kom de restrende 15 i en anden beholder. 
3. Rens æggeskallen under rindende vand og husk at tømme dem helt for vand når de er rene.
4. For hver ønskede farve skal du lave en lille skål med 1 dl. vand, 1 spsk. eddike og ca. 6 dråber pastafarve, rør det godt sammen og lad ægget ligge i til det har den ønskede farve (vend det af og til ).
5. Tag ægget op af farve blandingen, tøm det helt for farve vand og stil det til tørre med hullet nedad.

'Æggehvider...'
 Til dejen skal du bruge:
2 Æg
225g Sukker
115g Blødt Smør
0,75 tsk Citron Saft
110g Mel
0,5 tsk Bagepulver
1 knsp. Salt
115g Creme Fraiche 18%

1. Pisk æg og sukker sammen til en cremet masse
2. Tilsæt Smør og Citron og pisk til det er en samlet masse uden klumper.
3. Vend herefter Mel, Bagepulver og Salt i massen.
4. Tilsæt Creme Fraiche og pisk til massen har en god konsistens.

Fyld massen i en engangssprøjtepose.

'Æggeblommer...'
Til massen skal du bruge:
1 Æg
200g Cream Cheese
75g Sukker
Orange Pasta Farve

1. Pisk Cream Cheese, Sukker og Æg sammen.
2. Tilsæt farve indtil den har den ønskede nuance.

Fyld massen i en engangssprøjtepose.

Så skal der bages...
1. Sæt æggene op i muffinformen, hvis hullerne er for store kan de stabiliseres med sølvpapir så de bliver stående. 
2. Klip et lille hul i posen med 'Æggehvide' og fyld hvert æg 1/4 med dej. 
3. Klip så et hul i posen med 'Æggeblomme' og fyld nu igen hvert æg 1/2 op (altså 1/4 mere). 
4. Til sidst fyldes efter med 1/4 'Æggehvide', så ægget totalt er fyldt 3/4 op. 

Bag æggene i ca. 17-20 min. ved 175gr. varmluft.

Hvis du har fyldt æggene for meget vil dejen boble op igennem hullet - det kan nemt fjernes efterfølgende med en klud, men lad være med at vaske for meget, for så går farven af.

Serveres i æggebakke eller et æggebæger :)

God Påske til alle...