mandag den 28. november 2011

Pebernødder


Jeg intet mindre end elsker pebernødder og årets første blev bagt igår :)

Jeg brugte:
250g     Mel
1/8 tsk  Hjortetaksalt
1/2 tsk  Kanel
1/2 tsk  Stødt Peber
1/2 tsk  Ingefær
1/2 tsk  Nelliker
100g    Smør (stue temperatur i mindre stykker)
175g    Sukker
1          Æg
2 spsk  Fløde

Mix Sukker, Æg og Fløde til en snaps i en lille skål for sig selv, bland i en større skål de tørre dele sammen og mas smøret ud i  - der er kun 1 vej og det er med fingrene. Når smøret er fint fordelt tilsættes snapsen og det hele æltes sammen til en lind masse.

Stilles gerne en halv time i køleskabet inden der trilles... 

De skal bages i en forvarmet ovn v. 180 gr. i ca. 10 min.

lørdag den 26. november 2011

Rainbow Cake (Regnbue Kage)

Ugens kage blev Rainbow Cake - en meget amerikansk kage opfundet af kagebloggeren Whisk Kid.
Kagen ligges sammen lag for lag og opsmøres med 'crumble coating'
Æggehviderne til smørcremen inden smør tilsættes.
Den færdige smørcreme
Færdig kage, klar til servering
Et stykke af Regnbuen :)

Til selve kagen skal du bruge:

8 dl.    Hvedemel
4 tsk.  Bagepulver
,5 tsk. Salt
250g   Blødt smør
5,5 dl. Sukker
5         Past. Æggehvider
2 tsk.  Vanille essens
3,5 dl. Mælk
Pasta farver i de ønskede nuancer. (Kan købes i specialforretninger og på nettet)

Opvarm ovnen til 175 gr. og klargør så mange springforme (eller runde forme i samme størrelse) ved at smøre dem godt med margarine el. lign og stil dem til side så de er klar.

Rør mel, bagepulver og salt sammen i en skål og stil denne til side. I en skål til elektrisk røremaskine med 'flad-mixer/paddle' røres smør og sukker sammen til en cremet masse. Tilsæt æggehviderne en af gangen og rør til det er kommet godt ind i. Tilsæt essensen og rør til det er en samlet masse. Tilsæt melblandingen og mælk skiftevis lidt af gangen, startende med mel og med mælken som det sidste. Rør til du har en god masse.

Vej dejen ud i 6 lige store portioner (Start med at veje din skål uden indhold, vej den stå efter dejen er lavet og divider vægt efter, minus vægt før med 6) Kom farve i hver skål så de har den ønskede farve, den skal være rimelig kraftig. Bag hvert kagelag for sig i sin egen form -hvis du kun har en form betyder det 6 gange bagning :) - De skulle have ca. 12 min. i min ovn.

Lad kagerne køle af enkeltvis på hvert sit stykke bagepapir - de skal køle ca. 5 min før du tager dem ud af formen.

Så er det tid til Smørcremen, som er med citron smag. - Til denne skal du bruge:

Til fyld og 'crumble coat':
9          Past. Ægeghvider
4 dl.     Sukker
500g    Blødt Smør, delt i små stykker og opvarmet til stue temperatur.
1 spsk. Vanillesukker
9 tsk.    Citronsaft

Til Overtræk:
5          Past. Æggehvider
2,4 dl.  Sukker
250g    Blødt Smør, delt i små stykker og opvarmet til stue temperatur.
2 tsk.    Vanillesukker
8 tsk.    Citronsaft

Kog æggehvider og sukker i en lille gryde ved mellem varme, ved konstant omrøring indtil sukkeret er helt opløst. Flyt det over i en skål til elektrisk røremaskine med pisker påsat, og pisk på højeste hastighed indtil massen danner toppe og har nået stuetemperatur igen (det er vigtigt så smøret ikke smelt helt). Skru maskinen ned til mellem hastighed og tilsæt smøret en klump af gangen og pisk godt efter hver enkelt. (På et tidspunkt vil du synes det ser forkert ud, men forsæt endelig med at piske - det er rigtig nok )

Når al smøret er kørt ind i æggemassen skift over til 'flad-mixer/paddle', kør hastigheden op på max igen og mix i ca. 5 min. Herefter tilsættes vanillesukker og citronen lidt ad gangen.

Opsmør kagen, sæt den i køleskabet i ca. 30 min. - imens kan du rengøre alt brugt til fyld og lave den nye portion til overtrækket.

Kagen er meget amerikansk, hvilket vil sige enormt sød og med rigtig meget smør - den smager godt i meget tynde stykker og helt kold. - og så er den jo bare utrolig flot. :)

søndag den 20. november 2011

Pandekager...

Uhmmm... findes der noget bedre end pandekager med is ?? Ikke hvis man spørger mine børn og lørdag eftermiddag er det perfekte tidspunkt til pandekager hjemme hos os....

Til disse pandekager skal du bruge:

250g    Hvedemel
2 tsk     Sukker
2 tsk     Vanillesukker
,5 tsk    Kardemomme el. Kanel
,5 tsk    Salt
3          Hele Æg
5 dl      Mælk
3 spsk. Smagsløs Olie

Hele herligheden blandes sammen - den har godt af at stå en halv times tid inden de bages.

Varm en mellem str. pande op og kom lidt fedtstof på så det dækker, kom dej på så panden fyldes ud ved at vippe panden rundt. Bages til den er lysebrun og vendes rundt med en paletkniv (eller i luften).

Serveres med Sukker, syltetøj og en god is :)

torsdag den 17. november 2011

Nem Chokoladekage

Intet fancy - bare en nem chokoladekage

,5 dl.    Kakao
1 dl.     Mælk
1 dl.     Piskefløde
225g    Sukker
125g    Blødt smør
2          Æg
150g    Hvedemel
1,5 tsk Bagepulver
2 tsk    Vanillesukker

Kakaopulver, Mælk, Piskefløde og 110 g Sukker koges op og piskes godt.

Resten af sukkeret, smør, Æg, Bagepulver og vanillesukker piskes sammen for sig.

Hvedemelen og den varme kakaomasse tilsættes skiftevis og der piskes til en ensartet masse.

Kommes i en smurt melet bageform og bages nederst i ovnen ved 200gr. i ca 25-30 min.

Kan jo fint pyntes med glasur.

Prinsessekagekursus



Så var jeg på Prinsessekagekursus med Kathrin... det var så hyggeligt og der kom denne fine prinsesse ud af det... 

Kaj Kager


Mazariner klar til creme
Opsprøjtet med jordbærcreme
De færdige Kaj Kager
Jeg havde for længe siden lovet drengene Kaj Kager - og hvad man lover skal man holde, så derfor måtte jeg jo igang.... hold op hvor tager det laaaaang tid (5 timer at lave 25 kager :( )

Mazarinbunden laves sådan her:

250g Smør
250g Sukker
3       Æg
150g Hvedemel
50g   Kartoffelmel
1 tsk Bagepulver
50g   Hakkede Mandler
,5 dl. Kogt Vand
2 tsk Mandelessens

Smør og Sukker røres sammen til det er cremet, tilsæt herefter et æg ad gangen og pisk samtidig ved højeste hastighed. Tilsæt Hvedemel, Kartoffelmel og Bagepulver og til sidst mandler, vand og essens.
Kom dejen op i en stor smurt bradepande og fordel den godt - ligesom hvis du skulle lave en lagkagebund. Bag den til den er gylden ca. 25 min ved 175 gr. Den er først færdigbagt når der ikke hænger noget fast på en prøvegaffel.

Lad den køle af inden de udstikkes.

Smørcremen:

5         Past. Æggehvider
60g     Sukker
250g   Sukker
0,6 dl. Vand
500g   Blødt smør
1 ps.    KageMousse med jordbærsmag (Fx. Dr. Oetker)

Æggehviderne piskes stive og 60g Sukker tilsættes. Det resterende sukker og vandet koges ind til en tyktflydende sukkerlage. Sukkerlagen piskes i en tynd stråle ind i æggemassen ved høj hastighed. Fortsæt med at piske til massen er næsten kold. (Smøret må ikke smelte når det tilsættes).
Tilsæt det kolde smør og pisk indtil massen er ensartet. Tilsæt kagemousse og rør til det er godt inde i massen.

Overtræk:

500g Marcipan
         Grøn Konditorfarve
         Rød Konditorfarve
         Lidt farvet fondant /alternativt kan chokoladeknapper og Glasur bruges til øjne.

En lille klat tages fra og farves rød til tunge, resten farves grøn - kan fx. gøres nede i en lukket frostpose, så sviner det ikke så meget. Opbevar Marcipanen i en pose så det ikke bliver tørt.

Sådan samler du kagen:

Udstik små runde kager - jeg brugte en lille rund småkage udstikker ca 5 cm i diameter. Kom smørcremen i en sprøjtepose og sprøjt et passende højt lag på bunden. Du kan stille den i køleskabet efterhånden som de er opsprøjtede, så er de nemmere at overtrække bagefter. 
Tag en kugle grøn marcipan og rul den ud på et stykke husholdningsfilm, så er det nemmere at flytte rundt på. Læg den udrullede marcipan hen over smørcremen og skær det overskydende væk (Alt marcipanen skal bruges, så smid ikke noget væk og gris det ikke til med smørcreme.) Lav munden ved at skære et snit der hvor du synes det passer og lav øjne og tunge.


tirsdag den 8. november 2011

Lagkagebunde

Efter en veloverstået fødselsdagsweekend, må jeg hellere få nogle opskrifter på bloggen :)


Lagkagebundene som blev brugt til 'Biler' kagen er disse:


6       Æg (delt i hvider og blommer)
300 g Sukker
120 g Mel
120 g Kartoffelmel
2 tsk  Bagepulver

Æggehviderne piskes stive sammen med 4 spsk sukker. Resten af sukkeret og æggeblommerne vendes i hviderne og herefter vendes mel, kartoffelmel og bagepulver i.


Fordeles på bageplader i passende størrelse og tykkelse og bages ca. 15-20 min. ved 200gr. 

Dejen vendt sammen.
Dejen lagt på bageplade - klar til bagning
Den færdige lagkage

Lagkagen var fyldt med Nutella creme:

3/4 L. Stift pisket fløde, vendt med passende mængde Nutella. (ca. 200 g. )

og Hindbærmousse (Se Mariehønekagen)

mandag den 7. november 2011

Malthes fødselsdagskager

Malthe ønskede sig Lynet kage - så det blev det til med hjemmebagte bunde, opskriften kommer en anden dag :)
Den Farlige Drage fra siden
Den Farlige Drage forfra
 - den tykke drage var foret med nutellacreme og hindbærmousse i lag mellem choko-appelsinkage

tirsdag den 1. november 2011

Mariehøne kage


Den fine fine Mariehøne er klar til at flyve :)
Udgangspunktet er en alm. chokoladekage.
Smurt med hindbærmousse

Pakket i film og skal sove i køleskabet natten over.
Smurt op med kakaosmørcreme og klar til pyntning


Dagens kage blev en Mariehøne(Dybt inspireret fra kagekonen.com), Malthe fylder 4 år på lørdag og jeg synes lige at jeg trængte til at øve mig inden det endelige slag skal slåes i weekenden :)

Udgangspunktet for denne Mariehøne er en Choko-Appelsin kage:
75g   Blødt smør
300g Sukker
2       Æg
300g Mel
50g   Kakao
2dl    Appelsinjuice
1tsk   Natron
1tsk   Bagepulver.

Mixes til en jævn dej, kommes i en smurt form (passer til str. alm. springform el.lign.)
Bages i forvarmet 160gr. alm. ovn (ikke varmluft) i ca. 45 min.

Fyldet blev en hindbærmousse:
300g   Frosne Hindbær (Optøet)
1 spsk Sukker
Kornene fra en hel vanillestang
2 dl. Yoghurt Naturel
3/4 l. Piskefløde.
et skvæt cognac

Bærrene optøes og blandes med sukker og vanille, yoghurten vendes i og det samme gør den stift piskede fløde (Det skal være lige inden det bliver til smør). Køles mens kagen bager færdig og køler.

Kagen flækkes på midten, formen fores med film og øverste kagedel ligges igen ned i - krydres med et skvæt cognac og moussen kommes på i et godt lag. Nederste kagelag får samme tur med Cognac'en og ligges herefter oveni. Kagen filmes færdig og stilles i køleskab til dagen efter.

Det er vigtigt at smøre kagen op hvis man vil overtrække den - ellers risikerer man at frugtfyldet smelter fondanten - og det er jo ikke ligefrem meningen.

Jeg bruges denne kakao smørcreme:
90g Blødt smør
4 dl. Flourmelis
1 dl. Kakao
1/2 dl. Mælk
2 tsk. Vanillesukker.

Piskes sammen med håndmixeren til den er lind. Det tager lidt tid at smøre kagen op, men det er det værd.

Herefter er kagen klar til at blive pyntet.