torsdag den 13. oktober 2011

KanelBullar / KanelSnegle

Lidt forsinket og så alligevel i anledning af KanelBullens dag i Sverige, blev der bagt KanelBullar - I princippet er det fuldstændig det samme som KanelSnegle og så alligevel med et tvist.

Der bliver ca. 45 stk. ud af portionen.

Man skal bruge:
150g    Smør el. Margarine
5 dl.     Mælk
50g      Gær
0,5 tsk. Salt
1 dl.      Lys Sirup
0,5 dl.   Rørsukker
2 tsk.     Stødt Kardemomme
13 dl.    Hvedemel (+ del løse)

Remonce:
150g     Blødt Smør
1 dl.      Rørsukker
2 spsk.  Stødt kanel

Æg til pensling og Svensk Perlesukker til pynt. (Dansk perlesukker ser ikke ud på samme måde)

Smøret smeltes i en gryde og mælken tilsættes så hele blandingen er ca. 37 gr. varm. Gæren smuldres og mælkeblandingen hældes over, rør til gæren er opløst. Tilsæt herefter salt, sirup, sukker, kardemomme og 3/4 af melet. Ælt dejen til den er glat og smidig.

Dejen skal hæve til ca. dobbeltstørrelse og det tager ca. 20-30 min.

Imellemtiden blandes remoncen.

Når dejen er hævet deles den i 2, rul den ud til et rektangulærtstykke, dejen skal være 2-3 mm tyk. Smør remoncen på og fold dejen sammen af 3,5 gang, på den lange led. Skær den i passende stykker, tvist hver enkelt og kom 'Bullen' i en papirsform.

Så skal de hæve ca. 30 min. og lad her ovnen varme op til 225 gr. Efter endt hævning pensles de med æg og strøes med perlesukker.

De skal bage ca. 12-15 min.... til de er fine og ser lækre ud :)


Dejen efter hævning og remoncen.
Den foldede dej skåret i skiver.
Klar til at hæve 2. gang.
Lige kommet ud af ovnen.

mandag den 10. oktober 2011

Lars' Krydrede TomatSuppe

Torsdag var Lars i køkkenet og menuen stod på Tomatsuppe
- den blev så god at den får lov at komme med op her :)



Der skal bruges:

1 spsk. God Oliven Olie
2          Finthakkede Løg
2 ds.     Hk. Tomat
1 spsk. Hvedemel
1 ds.     Tomatpuré (stor)
1 tsk.    Basilikum
1 tsk.    Oregano
2-3 fed  Hakket Hvidløg
2-3       Finthakkede Friske Røde Chilier (Uden kerner)
5 dl.      Grønsagsbuillon
2 ½ dl.  Madlavnings Fløde
Smages til med Citron, salt og peber.

Sådan gjorde han:
Svits Løg og Hvidløg i Olien til de er klare, bland mel i og tilsæt herefter den opløste buillon, tomatpuré, hakkede tomater, chili og resten af krydderierne. Lars brugte noget mere Basilikum og Oregano end angivet.
Lad det simre ved svag varme i ca. en halv time.
Tag gryden af varmen og blend suppen med en stavblender.Suppen genopvarmes og fløden hældes i.
Så skal der smages til med sal og peber og evt. lidt citron hvis man synes suppen er for stærk.

Kan serves med fx. Nybagt brød

Amme Nam den var god og ungerne elskede den!
Han får helt sikkert lov til at lave den igen en anden dag :)

Nemme Lækre Knækbrød

Så blev det tid til knækbrød...

Hjemme hos os er det primært en efterårsspise, så nu sagde kalenderen at det var ved at være nu :)

De er så dejlig nemme at fremstille - og tager ca. 45 min for 3 plader knækbrød og det er da til at overskue.

Jeg brugte:

1 dl.       Sesamfrø
1 dl.       Hørfrø
1 dl.       Solsikkekerner
1 dl.       Ristede Græskarkerner
1 dl.       Havregryn
3 ½ dl.   Hvedemel
1 1/4 dl. Olie
2 tsk.      Fint Salt
1 tsk.     Bagepulver
2 dl.       Vand

Det hele blandes sammen, rulles tyndt ud (Det er lettest imellem 2 stk. bagepapir), ridses i passende stykker med bagsiden af en kniv og bages ved 175 gr. i ca. 10-12 min.

Når de er lysebrune er de klar.

Tages ud af ovnen og kan efter 5 min. køletid knækkes i ridserne og ligges i lufttæt beholder.