torsdag den 1. november 2012

Gulerodskage - favoritten!

Dette er uden tvivl verdens bedste gulerodskage...


Denne kage bruger jeg som grundkage til næsten alle mine figurkager
- den er lækker, blød og er altid fantastisk, også 1-2 dage efter.

Du skal bruge:
Dej:
1/2 l. Rapsolie
750 g Brun Farin
10 Æg

2,5 tsk Vanillesukker
2,5 tsk Natron
5 tsk Bagepulver
5 tsk Kanel
700 g Hvedemel
1 kg Revne Økologiske Gulerødder

Topping:
200 g Philadelfia
2 tsk Vanillesukker
100 g Blødt Smør
500 g Flourmelis
skallen fra 1-2 økologiske citroner efter smag.

Dette er ikke nogen lille kage, den fylder en hel stor bradepande og der er kage nok til 30 personer.

Pisk olie, farin og æg sammen - lad det meget gerne piske i 20 min.
Det gør kagen lækker og luftig.
Tilsæt herefter resten af de tørre ingredienser og piske den godt igennem.
De revne gulerødder vendes i til sidst og dejen fyldes i en bradepande foret med bagepapir.

Bag kagen ca. 40-50 min. ved 175 gr.
Når kagen en helt afkølet røres toppingen sammen og kommes ovenpå...


Denne figurkage er lavet af gulerodskage