torsdag den 1. november 2012

Gulerodskage - favoritten!

Dette er uden tvivl verdens bedste gulerodskage...


Denne kage bruger jeg som grundkage til næsten alle mine figurkager
- den er lækker, blød og er altid fantastisk, også 1-2 dage efter.

Du skal bruge:
Dej:
1/2 l. Rapsolie
750 g Brun Farin
10 Æg

2,5 tsk Vanillesukker
2,5 tsk Natron
5 tsk Bagepulver
5 tsk Kanel
700 g Hvedemel
1 kg Revne Økologiske Gulerødder

Topping:
200 g Philadelfia
2 tsk Vanillesukker
100 g Blødt Smør
500 g Flourmelis
skallen fra 1-2 økologiske citroner efter smag.

Dette er ikke nogen lille kage, den fylder en hel stor bradepande og der er kage nok til 30 personer.

Pisk olie, farin og æg sammen - lad det meget gerne piske i 20 min.
Det gør kagen lækker og luftig.
Tilsæt herefter resten af de tørre ingredienser og piske den godt igennem.
De revne gulerødder vendes i til sidst og dejen fyldes i en bradepande foret med bagepapir.

Bag kagen ca. 40-50 min. ved 175 gr.
Når kagen en helt afkølet røres toppingen sammen og kommes ovenpå...


Denne figurkage er lavet af gulerodskage




tirsdag den 11. september 2012

Yoghurt Chokoladekage med Saltet-Karamel Frosting

Så blev det igen tid til at få en kage på bloggen, det er jo ikke meget der er sket på det sidste.

Denne kage smager meget bedre end den ser ud og det siger ikke så lidt...

Yoghurt Chokoladekage:

Du skal bruge:
5 dl. Hvedemel
6,25 dl. Sukker
1,9 dl. Usødet Kakao
2 tsk. Bagepulver
1 tsk. Havsalt
2,5 dl. Rapsolie
2,5 dl. Yoghurt naturel
3,75 dl. Vand
2 spsk. Ren eddike
1 spsk. Vanille essens
2 Æg

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål, tilsæt olie og yoghurt - pisk til det er en samlet masse. Tilsæt herefter vandet lidt ad gangen. Herefter eddike og essens, pisk til massen er ensartet. Afslut med æggene og pisk lige så længe du orker. 

Husk at smøre formen meget grundigt. (Passer fint i en alm. springform ca. 5 cm høj efter bagning, eller 2 hvis den skal bruges som lagkage)

Bages ca. 35 min (hvis den er delt i 2) ved 175 gr.

Saltet Karamel Frosting:

Du skal bruge:
2,5 dl. Sukker
4 spsk. Vand
2 spsk. Lys Sirup
1,25 dl. Piskefløde
2 spsk. Smør
0,5 tsk. Citronsaft
0,5 tsk. Havsalt

100g Smør
200g Friskost
500g Flourmelis

Karamel tager tid og god karamel kræver tålmodighed...

1. Mix sukker, vand og sirup i en mellemstørrelse gryde, helst med en træske. Sæt det på blusset ved middelvarme og rør indtil sukkeret er helt opløst.
2. Læg låg på gryden og lad det koge ved medium varme i 3 min. 'Sving/Roter' indholdet i gryden engang imellem for at det ikke brænder på, men uden at lette på låget.
3. Fjern låget skru lidt op og få det til at koge helt op.
4. Rør ikke mere i gryden herfra, men 'Sving/Roter' istedet indholdet let rundt engang imellem, og kog indtil massen er rav farvet (Gylden/Orange) - Fjern gryden fra blusset og lad den hvile i 30 sek.
5. *FORSIGTIG* Tilsæt nu fløden, den vil starte med at ligge sig ovenpå massen, men så snart du rør i den vil den boble ret voldsomt op. Rør til massen er ensartet.
6. Tilsæt nu smør, citron og salt og rør til det er en helt ensartet masse. 
7. Kom massen over i en beholder og lad den sætte sig.
8. Når den er relativt afkølet er den klar til at komme i frostingen.

9. Lav frostingen ved at røre smør og friskost sammen med ca. 2 dl. flourmelis, tilsæt karamellen og herefter resten af flourmelis. Tilsæt evt. mere flourmelis, indtil frostingen har den ønskede konsistens.

Smør frostingen på den afkølede kage og server :)




tirsdag den 31. juli 2012

Pistacie Hindbær kage


Denne kage blev til på baggrund af et billede jeg blev inspireret fra. 
Med billedet var ingen opskrift, så derfor måtte jeg jo finde på min egen, det blev så denne og at dømme på mine kolleger er denne kage en kæmpe succes.

Kagen er lavet af 2 lag, en Pistacie bund og en lys grundkage, opsmurt med ostecreme og pyntet med friske hindbær og groft hakkede pistacie nødder.

Kagen er bagt i en alm. springform ca. 24 cm. og der er snildt kage nok til 12 pers.

Pistacie bunden:
120g Past. Æggehvide
2 knsp. Bagepulver
15g. Alm. Hvidt sukker
100g Flourmelis
140g Pistacie Mel (Hakket fint i foodprocessor til mel)
70g Groft hakkede Pistacienødder.
(Saltede el. usaltede Pistacienødder vurderes efter smag, lyst til arbejde 
og hvad man har lyst til at give for dem - mål er angivet uden skal.)

Lys Grundkage:
4 Æg
450g Sukker
230g Blødt Smør
1,5 tsk. Citronsaft
220g Mel
1 tsk. Bagepulver
2 knsp. Fint Salt
230g Creme Fraiche 18%

Ostecreme:
200g Frisk Ost (fx. Philadelfia)
100g Blødt Smør
2 tsk. Vanillesukker
500g Flourmelis

Friske Hindbær og ca. 150g Groft Hakkede Pistacienødder til pynt.

Sådan gør du:
1: Pistacie bunden skal laves først, dette gøres ved at piske æggehvide og bagepulver godt sammen ved høj hastighed indtil det danner bløde toppe, herefter tilsættes sukker og der piskes til massen en stiv. Flourmelis og Pistaciemel mixes sammen og vendes forsigtigt i æggemassen - pas på at æggehviden ikke falder sammen. Herefter tilsættes de groft hakkede nødder. 
Gør springformen klar ved at komme bagepapir på bunden og smøre den godt. Fyld massen i formen og bag den ca. 15 min. ved 200 gr. Når den er færdigbagt løsnes formen straks og efter lidt afkøling kan bunden inkl. bagepapir stilles til side så den kan køle helt ned.

2. Så er det tid til den Lyse grundkage. Pisk æg og sukker sammen til en cremet masse. Tilsæt smør og Citron og pisk til det er en samlet masse uden klumper. Vend herefter mel, Bagepulver og Salt i massen. Tilsæt Creme Fraiche og pisk til massen har en god konsistens. Gør springformen klar ved at komme bagepapir på bunden og smøre den godt. Fyld massen i formen og bag den ca. 35 min. ved 175 gr. Lad kagen køle næsten helt af førn formen løsnes.

Lad begge kager køle helt ned og lav imens ostecremen.

3. Pisk Friskost, Smør, VanilleSukker og Flourmelis til det har den ønskede konsistens, sæt den gerne på køl indtil 5-10 min. før du skal igang med at smøre op. 

4. Sæt Pistaciebunden på det ønskede serveringsunderlag (kom evt. et stykke bagepapir klippet på kryds under - det kan dermed let fjernes når kagen er færdigpyntet og underlaget bliver dermed ikke nasset.) Smør herefter oversiden af pistaciebunden med et let lag ostecreme så kagerne ikke glider fra hinanden. Tag herefter den lyse kage, skær evt. krøllede kanter af toppen, så er kagen lettere at arbejde med, 'flip' herefter kagen forsigtigt med bunden i vejret og placer den ovenpå pistaciebunden. Opsmør hele kagen med Ostecreme. Pynt siderne med groft hakkede pistacienødder, ja det er et pille arbejde, men det ser godt ud bagefter. Afslut med at sætte Hindbærrene på toppen. 

Hvis du er meget glad for hindbær, kan du evt. komme et let lag hindbærsyltetøj imellem de to kagelag (Det er endnu ikke forsøgt, men jeg tror det kunne være godt)



torsdag den 17. maj 2012

Rainbow cookies


Jeg så på nettet et fint billede af nogle rainbow cookies og tænkte at det måtte prøves:

Du skal bruge: (ca. 20 cookies)
250g Stuetempereret Smør
2 dl Sukker
2 tsk Vanillesukker
2 tsk Bagepulver
ca. 4,5 dl Mel

Pastafarver efter ønske.

Smør og sukker piskes sammen, vanille, bagepulver og mel æltes med til det har en god kontur.

Dejen deles i 5 portioner som farves efter ønske.
Jeg brugte Wilton farver: Violet, Pink, Sky Blue, Kelly Green og en uden farve.

Tag en lille klump af hver farve, til den til en bold, tril bolden til en pølse, rul pølsen sammen og kom evt. lidt krymmel på kanten.

Kom dem i køleskabet i en times tid, hvis du bare ligger dem på en tallerken kan de godt sætte sig fast.

Bages 10-12 min. ved 175 gr.

Chili-Ingefær småkager


Jeg har bagt de skønneste Chili-Ingefær småkager, jeg var simpelthen nødt til at skrive opskriften ned... Det var som sædvanlig en lidt af det og lidt af det opskrift.

Du skal bruge: (ca. 50 småkager)
250g Stuetempereret Smør
2 dl Sukker
1-2 Røde Chili (efter smag)
4 cm Frisk Revet Ingefær (sådan af en god størrelse)
2 tsk Bagepulver
5 dl Mel

Perlesukker.

Smør og sukker piskes godt sammen, Chili hakkes fint og kommes i, Ingefæren rives og kommer sammen med. 2 tsk Bagepulver tilsættes og til sidst mel til det passer. 

Dejen deles i to, rulles til en pølse der trilles i perlesukker, filmes og hviler i køleskabet i en times tid.

Tages ud, skæres og bages ved 175gr. i 8-10 min.

tirsdag den 8. maj 2012

Kanel Kage

Kanel Kage:

Dej:
125g Smeltet Margarine
400g Sukker
1/2 l Kærnemælk
4 tsk Kanel
2 tsk Natron
400g Hvedemel

Margarine og sukker piskes godt sammen og Kærnemælken tilsættes. 
Bland mel med natron og kanel. 
Sigt melblandingen i dejen under omrøring. 

Kagen bages i en forvarmet ovn ved 200gr. i ca. 30 min.

Når kagen af færdigbagt stilles den til afkøling.

Glasur:
50g Margarine
250g Flourmelis
2 tsk Vanillesukker
4 spsk Stærk Kaffe
1 spsk Kakao pulver

Glasuren smeltes sammen i en gryde over middel varme. 
Overhældes den afkølede kage.
Vent med at skære kagen ud til glasuren er helt afkølet.