Viser opslag med etiketten Figurkager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Figurkager. Vis alle opslag

torsdag den 1. november 2012

Gulerodskage - favoritten!

Dette er uden tvivl verdens bedste gulerodskage...


Denne kage bruger jeg som grundkage til næsten alle mine figurkager
- den er lækker, blød og er altid fantastisk, også 1-2 dage efter.

Du skal bruge:
Dej:
1/2 l. Rapsolie
750 g Brun Farin
10 Æg

2,5 tsk Vanillesukker
2,5 tsk Natron
5 tsk Bagepulver
5 tsk Kanel
700 g Hvedemel
1 kg Revne Økologiske Gulerødder

Topping:
200 g Philadelfia
2 tsk Vanillesukker
100 g Blødt Smør
500 g Flourmelis
skallen fra 1-2 økologiske citroner efter smag.

Dette er ikke nogen lille kage, den fylder en hel stor bradepande og der er kage nok til 30 personer.

Pisk olie, farin og æg sammen - lad det meget gerne piske i 20 min.
Det gør kagen lækker og luftig.
Tilsæt herefter resten af de tørre ingredienser og piske den godt igennem.
De revne gulerødder vendes i til sidst og dejen fyldes i en bradepande foret med bagepapir.

Bag kagen ca. 40-50 min. ved 175 gr.
Når kagen en helt afkølet røres toppingen sammen og kommes ovenpå...


Denne figurkage er lavet af gulerodskage




torsdag den 17. november 2011

Prinsessekagekursus



Så var jeg på Prinsessekagekursus med Kathrin... det var så hyggeligt og der kom denne fine prinsesse ud af det... 

mandag den 7. november 2011

Malthes fødselsdagskager

Malthe ønskede sig Lynet kage - så det blev det til med hjemmebagte bunde, opskriften kommer en anden dag :)
Den Farlige Drage fra siden
Den Farlige Drage forfra
 - den tykke drage var foret med nutellacreme og hindbærmousse i lag mellem choko-appelsinkage

tirsdag den 1. november 2011

Mariehøne kage


Den fine fine Mariehøne er klar til at flyve :)
Udgangspunktet er en alm. chokoladekage.
Smurt med hindbærmousse

Pakket i film og skal sove i køleskabet natten over.
Smurt op med kakaosmørcreme og klar til pyntning


Dagens kage blev en Mariehøne(Dybt inspireret fra kagekonen.com), Malthe fylder 4 år på lørdag og jeg synes lige at jeg trængte til at øve mig inden det endelige slag skal slåes i weekenden :)

Udgangspunktet for denne Mariehøne er en Choko-Appelsin kage:
75g   Blødt smør
300g Sukker
2       Æg
300g Mel
50g   Kakao
2dl    Appelsinjuice
1tsk   Natron
1tsk   Bagepulver.

Mixes til en jævn dej, kommes i en smurt form (passer til str. alm. springform el.lign.)
Bages i forvarmet 160gr. alm. ovn (ikke varmluft) i ca. 45 min.

Fyldet blev en hindbærmousse:
300g   Frosne Hindbær (Optøet)
1 spsk Sukker
Kornene fra en hel vanillestang
2 dl. Yoghurt Naturel
3/4 l. Piskefløde.
et skvæt cognac

Bærrene optøes og blandes med sukker og vanille, yoghurten vendes i og det samme gør den stift piskede fløde (Det skal være lige inden det bliver til smør). Køles mens kagen bager færdig og køler.

Kagen flækkes på midten, formen fores med film og øverste kagedel ligges igen ned i - krydres med et skvæt cognac og moussen kommes på i et godt lag. Nederste kagelag får samme tur med Cognac'en og ligges herefter oveni. Kagen filmes færdig og stilles i køleskab til dagen efter.

Det er vigtigt at smøre kagen op hvis man vil overtrække den - ellers risikerer man at frugtfyldet smelter fondanten - og det er jo ikke ligefrem meningen.

Jeg bruges denne kakao smørcreme:
90g Blødt smør
4 dl. Flourmelis
1 dl. Kakao
1/2 dl. Mælk
2 tsk. Vanillesukker.

Piskes sammen med håndmixeren til den er lind. Det tager lidt tid at smøre kagen op, men det er det værd.

Herefter er kagen klar til at blive pyntet.

søndag den 25. september 2011

Dragekagekursus

Så var jeg på Dragekagekursus hos Specialkøbmanden... Det var super hyggeligt og sjovt at tage hul på :) Jeg skal helt sikkert øve mig noget mere, men synes egentlig selv at min drage blev meget fin. Det var i alt fald en sikker vinder hos Malthe... "Moar såd'n en kage skal jeg os' ha' til min føs'da...!'

Mors kagefan no. 1 <3